Anders Vistisen, som stiller op til folketingsvalget, står i spidsen for initiativet “Ghettozoner og skærpede straffe”. Målet med initiativet er klart, men om skærpede straffe er det rigtige middel, stiller flere eksperter sig kritiske overfor.

Af Stine Stavad Schulz

“Udfordringen er jo, at man gerne vil vise politisk handlekraft i forhold til strengere straffe. Men forskningen for at strengere straffe er en god løsning, er bare ikke særlig stærk”, siger Britt Østergaard Larsen, seniorforsker og PHD i kriminologi med speciale i forebyggelse af kriminalitet.

I september 2022 kom Dansk Folkeparti med udspillet “En haandfast udlændingepolitik”, hvor et af initiativerne var at indføre skærpede strafzoner i ghettoområderne. Anders Vistisen, som står i spidsen for initiativet, siger, at målet med initiativet er at få så lidt kriminalitet i samfundet så muligt, for også at øge trygheden.

Men spørgsmålet er, om hårdere straffe er lig med mere tryghed?

I følge Anders Vistisen er svaret ja. Han synes ikke, at der indtil videre har været nogle markant positive effekter, i forhold til hvor mange der går ud og gentager kriminalitet efter afsoning. Det på trods af, at han mener, at vi i Danmark længe har haft en model med fokus på resocialisering.

“For mig er det vigtigere at folk, der begår personfarlig kriminalitet, er spærret inde længere, fordi den tid de er spærret inde, der kan de ikke begå overgreb mod sagesløse” , siger Anders Vistisen.

Ekspert er uenig

Linda Kjær Minke, som er lektor ved juridisk institut ved Syddansk universitet, udtaler til DR, at forskning viser, at hårdere straffe ikke har nogen forebyggende effekt og at risikoen for tilbagefald er højere, når der idømmes hårdere straffe.

Til det siger Anders Vistisen, at han godt er klar over, at der inden for juraen er forskel på, hvad forskningen kommer frem til:

“Jeg lever sådan set fint med, at jeg ikke altid er enige med alle forskere i forhold til, hvilken vej vi skal gå. Jeg siger bare, at det er de her forskere, der har rådgivet os i 50 år. Der er desværre i min optik sket en eksplosion i bandekriminalitet i den periode, så jeg tror, det er på tide, at man prøver noget andet, end det man har prøvet før”

Britt Østergaard Larsen mener, at man nærmere bør kigge på, hvordan man straffer, frem for hvor længe man straffer.

Anders Vistisen holder dog fast i, at hårdere straffe i ghettozonerne vil skabe mere tryghed på trods af, at eksperter peger i den anden retning.

Da Simone Jørgensen for 4 år siden flyttede til Lisbjerg, var det fordi, det var nemt og bekvemt. I dag er det et aktivt tilvalg. Det er specielt naturen og det stærke fællesskab, der har fået hende til at blive.

Af Stine Stavad Schulz

De tre store vinduer bringer lys ind i lejligheden på første sal og giver udsyn udover marker og træer, der netop har mærket varmen fra foråret, der er på vej. Simone sidder på køkkenbordet med sin morgenkaffe, hvor hun nyder udsigten af den smukke natur, og følelsen af det åbne og varme fællesskab, som hun befinder sig i I Lisbjerg. Da hun i 2018 flyttede dertil, var det i en kælderlejlighed hos en bekendt. Efter et halvt år flyttede hun i sin nuværende lejlighed, og har ikke kigget sig tilbage siden.

”Jeg boede i København i mange år. Jeg boede i en lejlighed, og jeg oplevede en ”opgangsmentalitet”. Man bor over, under og ved siden af nogen, men man kender ikke hinanden” 

Simone er 35 år, og er til dagligt efterskolelærer på Femmøller efterskole. Simone boede i København i 10 år, hvor hun bl.a. arbejdede med at lave børne-tv, da hun fandt ud af, at hun skulle en anden vej. Hun skulle være tættere på mennesker. Hun søgte et job og fik det. Pludselig sad hun i Lisbjerg. 

Livet i Lisbjerg

Lisbjerg er en lille by, som ligger nord for Aarhus, med omkring tusind indbyggere. Man ved hvem hinanden er, og folk vil gerne fællesskabet, siger Simone. For Simone giver det liv at have folk omkring hende, og det er rart, at det er mennesker, der er klar med en hjælpende hånd. 

De lokale nævner, at det især er det gode naboskab, som gør Lisbjerg til noget specielt. Denne oplevelse kan Simone, som tilflytter, nikke genkendende til: 

I byen finder man både Lisbjerg Kirke og Lisbjerg Beboerforening. Det er blandt andet dem, der står bag mange af initiativerne til arrangementerne, som finder sted i byen. Nyligst var der familiefredagsbar med aftensmad, og i forbindelse med fastelavn blev der også holdt en fastelavnsfest. I kirken bliver der afholdt alt fra strikkeklub til ”spaghettigudstjenester”. Derudover er der en løbe- og gåklub og meget mere. Simone selv er en del af gåklubben, og deltager i især i de kulturelle arrangementer som kirken af og til afholder.    

De frivillige er afgørende for fællesskabet

De mange foreninger og arrangementer kræver både tid og overskud. Klaus Maul Jars er tidligere formand for beboerforeningen. I dag er han en del af bestyrelsen. Klaus nyder selv at bruge meget af sin tid i beboerforeningen. Han fortæller dog, at byen er meget afhængig af frivillige, der vil hjælpe til. Det er hovedsageligt dem, der får arrangementerne planlagt og afholdt.

Naturen gør en forskel

Naturen har spillet en stor rolle for Simone. Det er en af de ting, der har gjort, at hun er blevet boende. Lisbjerg skov og markerne bliver flittigt brugt til gåture. Især sommerdagene er noget helt særligt : 

”At gå hjem en sommerdag over markerne, efter jeg har været over ved min veninde og drikke vin på terrassen. Det føles så lokalt og landligt,” siger Simone med et smil på læben. 

Den naturskønne by nord for Aarhus skal man ikke undervurdere. Selvom Randersvej løber lige igennem, gemmer den på guld, som overskygger den tunge trafik:

”Ved første øjekast ligner det lidt en spøgelsesby. Dødkedelig ser den ud, når man kører igennem. Men der er de fineste kroge, rigtig mange søde mennesker og nogle rigtig dejlige huse. Jeg kalder det den skjulte juvel”

Oliver Skammelsen har aldrig prøvet andet end at være farveblind. Oliver siger selv, at det aldrig er noget, der har begrænset ham.

Oliver Skammelsen er født farveblind, men har aldrig set det som en udfordring. Han siger selv, at han aldrig har prøvet andet, og at det derfor ikke er noget, der begrænser ham i hans hverdag. 

Af Stine Stavad Schulz

• 

Da Oliver Skammelsen i 0. klasse tegnede den grønne natur orange, kunne hans forældre godt se, at verden i farver, var anderledes set igennem Olivers øjne. Han blev ved en test erklæret farveblind.  

Det ligger til Oliver Skammelsens familie at være farveblinde. Alle Olivers fætre på hans mors side er farveblinde. Det var derfor ikke nogen overraskelse, at finde ud af, at Oliver også er farveblind. 

Farveblindhed er arveligt og rammer især mænd, som arver sygdommen fra deres mor. Otte procent af danske mænd er født farveblinde. Til sammenligning er kun 0,4 procent af danske kvinder født farveblinde. 

Oliver er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Farveblindheden påvirker ikke hans hverdag på studiet. Men hvis Oliver Skammelsen, havde haft et ønske om at blive eksempelvis pilot, ville hans farveblindhed være en begrænsning for ham. 

For Oliver Skammelsen er hans farveblindhed, noget han altid har kunne lave sjov med: 

”Det er noget, jeg er blevet ”mobbet” med på den gode måde.”

Han har også medvirket i P3 programmet ”Curlingklubben”, hvor værterne skulle gætte personens  handicap. De gætter det ikke, og i forlængelse af det siger Oliver, at han oplever at farveblindhed nærmere er et handicap på papiret end i realiteten, 

”Der er ikke noget, jeg ikke kan, fordi jeg er farveblind.”

Farveblindhed er en tilstand, der ikke kan ændres på, men i en vis grad afhjælpes fx ved brug af filterglas i briller. Oliver mener, at alle kan leve med at være farveblinde. Han ville derfor ikke selv gå ud og bruge penge på et par briller med filterglas i, men håber på, at kunne få lov at prøve dem en dag for at få en sjov oplevelse. 

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.